Planternes Dag på Glud Museum

posted in: Nyheder | 0

Når Glud Museum søndag d. 22. september slår dørene op for årets ”Planternes Dag”, så vil du kunne opleve et plantemarked i nogle skønne omgivelser.

Blandt de mange udstillere kan man møde specialiserede planteklubber, såsom Dansk Fuchsia Selskab, Hosta Danmark og Dansk Pelargonie Selskab, anlægsgartnere og forhandlere af stauder, orkideer, liljer, alpine planter og tulipaner. Du kan også lægge vejen forbi Retroplanter, Urtegartneriet, pileflettere og træmænd eller de mange entusiastiske havefolk, som medbringer et udvalg af planter fra egen have.  Rundt omkring i de historiske bygninger, vil der være arbejdende værksteder.

I museets historiske haver kan man gå på opdagelse i en kålgård fra 1600-tallet, og en fantastisk køkkenhave fra 1920’erne, der bugner af grøntsager. Grøntsagerne fra netop disse haver, kan man få en smagsprøve på i Historiens køkken, som serverer retter fra de gamle kogebøger.

Glud Museum, Museumsvej 44, 7130 Juelsminde, www.gludmuseum.dk, tlf: 75683082

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.