Den 1. april slår Glud Museum atter dørene op for en ny sæson. Det er også dagen, hvor museet åbner nye udstillinger i hidtil lukkede rum på gården Badensminde.
Gården Badensminde er en smuk østjysk bindingsværksgård, som blev flyttet til Glud Museum i løbet af 1980’erne. Store dele af gården har siden dengang kunne glæde de mange gæster, som hvert år besøger Glud Museum, men nogle rum blev aldrig lavet færdige, og har derfor stået aflukket hen siden flytningen. Det er disse rum, som nu bliver åbnet for offentligheden. Her vil publikum fremover kunne se en fåresti, en svinesti og ikke mindste den store lade, som det så ud i 1928.
Udstillingen, som er blevet til med støtte fra LAG-Odder Hedensted, åbner den 1. april. Alle er velkomne til udstillingsåbningen kl. 14, hvor der er gratis adgang. Formand for Udvalget for Fritid & Fællesskab i Hedensted Kommune Liselotte Hillestrøm kommer for at åbne den nye udstilling, ligesom Juelsminde Kirkekor vil synge for og med de fremmødte.
En gård og dens tid
Gården lå oprindeligt i landsbyen Bisholt, et par kilometer derfra, hvor den ligger i dag. Glud Museums grundlægger, Søren Knudsen havde tjent på Badensminde som ung knægt. I 1928 kom han tilbage til gården, men denne gang i et ærinde for Nationalmuseet. Museet i hovedstaden forsøgte at registrere gamle bønderbygninger, og rundt i omkring i landet havde de dygtige meddelere til at foretage disse registreringer. En af dem var Søren Knudsen, og for Badensmindes vedkommende resulterede registreringen i en komplet opmåling af gården samt en del interiørtegninger fra stuehuset.
Da gården skulle flyttes til museet, havde man således et unikt materiale til at føre gården tilbage til netop året 1928.”Det har længe været et ønske fra museets side, at kunne åbne hele gården op for publikum og dermed vise, hvordan en gård så ud i mellemkrigstidens alsidige landbrug. En tid, hvor bønder kunne nikke genkendende til strofen fra den gamle børnesang om, at heste, grise, køer og får, hører til min bondegård” Udtaler museumsinspektør Lola Wøhlk Hansen og fortsætter ”Vi har derfor endnu engang været i arkiverne og fundet Søren Knudsens gamle bygningstegninger frem. Disse tegninger og andre kilder til gårdens historie, har vi sammenholdt med de generelle udviklingstendenser i landbruget i mellemkrigstiden, og har på den baggrund forsøgt at genskabe gårdens svinesti, fåresti og lade, så man fremover kan gå på opdagelse i alle gårdens længer og opleve gårdens liv gennem lyde og gennem små film, som kan hentes ved hjælp af QR-koder.”
Vores fælles kulturarv
Engang var de helt almindelige – de lå de derude, de firlængede gårde – strøet med rund hånd langs landsbyernes gader, og på agrene ude i det åbne land. De lå der med deres bygninger i bindingsværk eller i grundmur, med tage af strå eller tegl. På gårdene var der en livlig aktivitet og et mylder af mennesker. Der var altid noget, som skulle ordnes: køer der skulle malkes, mælk der skulle afhentes til mejeriet, svin, der skulle fodres med den futmælk, som mejeriet sendte retur til bønderne. Og var det ikke var dyrene, som skulle passes, var der maskiner og redskaber, som skulle klargøres og roer, som skulle luges ved. Karle og piger flokkedes om de gode pladser og om hinanden til forsamlingshusenes baller. Det var dengang, hvor et landbrug var et familieforetagende, staldene var fyldt med køer, grise, får, høns, duer og katte og de levende heste var den foretrukne trækkraft.
”Den tid som formidles på Badensminde fortæller om et liv, som rigtig mange af vores forfædre har levet. Omkring 1930 lå der mere end 200.000 landbrugsbedrifter rundt i det ganske danske land, og mere end 1 million danskere havde direkte tilknytning til landbruget. Boede man på en gård, var man også beskæftiget ved landbruget, uanset om man var kvinde eller mand, om man var 8, 35 eller 70 år. I dag er der stadig stor aktivitet på markerne, men nu kan en landmand klare det meste fra sin traktor, mens konen er på arbejde i den nærmeste by. For børn i dag virker livet på en gård som Badensminde som et liv i en fjern fortid, men når de mange pensionistgrupper, som besøger museet i løbet af en sæson, kommer op på gården, ja så er der ikke længere tale om så fjern en fortid. Rigtig mange mennesker kan stadig huske tiden som karl eller pige på en lignende gård, og så begynder snakken at rulle. En gård som denne er rigtig god til at sætte erindringer i gang, men også til at skabe forståelse på tværs af generationer, derfor er vi også rigtig glade for, at vi nu kan åbne op til alle længer og få hele historien med” siger Lola Wøhlk Hansen.
Billedtekster:
Billede: Den store lade, som nu åbnes op for publikum
Tekst: Den store lade på museumsgården Badensminde, som nu åbnes op for publikum. Laden er oprindeligt bygget i 1858, men er som resten af gården indrettet som i 1928.
Billede: Foto af Badensminde taget i 1920erne
Tekst: Foto af Museumsgården Badensminde taget i starten 1920’erne.
Billede: Badensminde tegnet af Søren Knudsen i 1916
Tekst: Gården Badensminde tegnet af museumsgrundlægger Søren Knudsen. Tegningen er fra 1916 og viser gården da den stadig lå på sin gamle plads i landsbyen Bisholt.
Billede: Foto Karl Fausing – der læsses roetoppe
Tekst: Roer fyldte meget i datidens landbrug. De krævede en hel del arbejde i marken, til gengæld sikrede de godt foder til gårdens dy vinteren igennem. På dette billede læsses roetoppe op på stivvognen for at blive kørt hjem til gården. Foto: Karl Fausing.
Skriv et svar