Brugsen i Glud-Nørby fylder 100 år

posted in: Nyheder | 0

I anledning af vores sammenlagte brugsforeninger bliver 100 år, så har vi gravet lidt i arkiverne, og fundet lidt historie frem herunder.
Husk iøvrigt at du kan indbetale et frit beløb via Mobilepay på ” box33821″ som Borgerforeningen vil indsamle til en fælles gave.
Alternativt ring til Gert fra bestyrelsen på 30208899.
Dit navn vil naturligvis blive skrevet på kortet.

Læs vores fremgravede tekst fra arkivet herunder 🙂

Dagli´Brugsen Glud-Nørby har en lang historie. Oprindeligt lå der to forskellige brugser i Glud. Der var Nørby brugsforening og Glud brugsforening. De to brugser har historie som går helt tilbage til året 1919, hvor de to brugser åbnede. De to brugser fungerede uafhængigt af hinanden, og det var selv om der kun var en kilometer imellem dem.

Sammenlægningen

De to brugser fungerede fint, og overlevede begge kriserne i krigstiden. Glud Brugsforening fusionerede dog med FDB. Som tiden gik blev der mindre og mindre brug for to forskellige brugser i byen, og det hele ebbede ud i at det i 1990, blev besluttet at der skulle komme en sammenlægning af de to brugser i Glud. Det blev beslutte, at det var Glud Brugs der var mest velegnet til denne sammen slutning. Nørby Brugsforening købte derfor Glud Brugs tilbage.
Nørby brugs lukkede, bygningerne blev tømt, og en udbygning af Glud brugs blev igangsat i december til en værdi af 1.3 millioner.

I maj 1991 blev den ny brugs så åbnet, med et butiksareal på 390 m2.

Efter nogle hårde år op igennem 90’erne så begyndte røde tal at blive til grønne og det tog virkelig fart da Benny Michl blev uddeler i 1997.
Benny kom fra fortid i hhv. Super Brugsen i Guderup og senest som souschef i Løsning inden han fik mod på sin helt egen butik.

Benny flyttede til Glud med sin kone Stephanie i den tilhørende uddelerbolig og et års tid efter kom sønnen Charlie også til verden.

I årene 1997-2000 tilførte Benny blandt andet et større og mere varieret udbud af brød og kager, og i slutningen af 90’erne var der friske flødeskumskager i brugsen.
Kort herefter blev det store postkontor i butikkens sydvestlige hjørne meget mindre, da der nu skulle gøres plads til en stor ny bake-off afdeling.

I år 2001 lavede Benny ændringer i butikken.
Det eksisterende indgangsparti fik et kæmpe ansigtsløft og der blev pludselig højt til loftet.
Samtidig blev der lavet et halvtag til brænde, legetøj og andet til salg udenfor.

Desuden blev der lavet en kæmpe tilbygningen mod øst, som primært var til flaskeindlevering og lager.

Indenfor i butikken blev et gammelt flaskelager inddraget til butik, og derved blev der plads til Børnehjørnet samt Medlemshjørnet. Senere i 2001 kom der igen videoudlejning i Glud.

De to hjørner blev indrettet i butikkens nordvestlige hjørne, hvor der tidligere havde været varelager.
Medlemshjørnet var med internet opkobling, som var ret stort dengang.

Januar 2002 opstartede allerede igen en ombygning. Denne gang skulle kontor, frokostrum mm. flyttes væk fra grundplan og flyttes til en 1.sal ovenpå det nybyggede flaskerum.
Der blev også lavet en større tilbygning mod nord, sådan at alt det gamle lagerareal nu kunne bruges som butiksareal.
Alle disse ekstra kvadratmeter til butiksareal var nødevendigt til den stigende omsætning.

Der blev nu også mulighed for nyt køleanlæg, så der nu blev etableret nyt kølerum i det nordvestlige hjørne,
hvor mælk og andre mejeriprodukter nu kunne opfyldes bagfra.

Der blev også lavet en ny vinafdeling, gæstetoilet og i billedet til højre lægger Lisbeth Rasmussen sidste hånd på det nye køleanlæg.

En kulmination i 2002 var at Brugsen i Glud ved et stort landsdækkende FDB arrangement blev kåret som ÅRTIETS DAGLI’ BRUGS.
Alle medarbejdere blev hevet på scenen i Dronning Margrethe hallerne i Fredericia foran 3000 kollegaer. En pokal for denne triumf vejrede stolt i Brugsen i de kommende år, indtil katastrofen indtraf.

Avisannonce fra 29. juni 2002 hvor om- og tilbygning blev indviet med time-tilbud.

I 2003 introduceres Web-Brugsen, hvor man kunne købe og få designe webside igennem Brugsen.

Uddelere gennem tiden…

Glud
brugsforening
Nørby
brugsforening
Sofus Hansen1919-1946Jens Peter Rasmussen1919-1954
Kristian Hansen1946-1984Jens Søndergaard1954-1958
Bent Kibsgård1984-1986Åge Lind1958-1991
Bjarne Rasmussen1986-1988
Finn Pedersen1988-1991
Glud-Nørby
brugsforening
Karl Kjær1991-1992
Jørgen Smidth1992-1994
Kim Laursen1994-1997
Benny Michl1997-

Her ses den første uddeler Jens Peter Rasmussen i 1950 foran Nørby Brugsforening.
https://arkiv.dk/vis/2751447

Her ses den første uddeler Sofus Hansen i omkring 1943 bag ved disken i Glud brugsforening.
https://arkiv.dk/vis/2752628

Billedet estimeres til at være fra 50’erne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.