Tilmelding til fjernvarmeprojektet i Glud og Snaptun. (AFSLUTTET)

posted in: Nyheder | 9

PROJEKTET HVOR GLUD OG SNAPTUN LAVEDE ET FÆLLES NETVÆRK ER DESVÆRRE AFSLUTTET UDEN MULIGHED FOR AT ETABLERE SYSTEMET GRUNDET FOR FÅ TILEMDLINGER FRA SNAPTUN.
DER ARBEJDES PÅ ET NYT PROJEKT FOR GLUD ALENE.
PROJKTET PRÆSENTERES I GLUD FORSAMLINGSHUS DEN 28.MARTS KL. 1900

I forlængelse af informationsmødet i Glud Forsamlingshus den 25. januar 2023 er der nu, og indtil
den 5. marts 2023, åben for bindende tilmelding til projektet.

AL LØBENDE INFORMATIONER VEDR. FJERNVARMEPROJEKTET FINDES HER : www.fjernvarme.gludby.dk

Glud Borgerforening og Snaptun Lokalråd tager ikke parti i at være for eller i mod fjernvarme.
Vi videreformidler i bund og grund blot det scenarie som Kommune og Løsning Fjernvarme er kommet med.

Det er DIG som beslutter om du vil være med eller ej.

Ligeledes opfordrer vi alle til at kigge på vores FAQ som besvarer de fleste spørgsmål.
Skulle der mod forventning ikke ligge et svar på dit spørgsmål, så skriv det til indhold@gludby.dk så tager vi det med videre til Løsning Fjernvarme.

Vi garanterer ikke at kunne besvare alle spørgsmål på Facebook.

Spørgsmål og svar vil løbende blive tilføjet på vores FAQ.

Tilmelding skal ske på følgende link:
https://www.losningfjernvarme.dk/overvejer-du-fjernvarme/glud-snaptun/glud-snaptun-tilmelding-til-fjernvarme/

Kort om projektet:
Regeringen i Danmark har besluttet, at brugen af naturgas til opvarmning af private husstande
skal udfases frem mod år 2030.

Det betyder, at alle husstande med et traditionelt naturgasfyr skal finde et alternativ til den
nuværende naturgasløsning. Det kan f.eks. være individuelle varmepumper eller jordvarmeanlæg
og måske i kombination med solceller.

Alternativet er en fælles løsning ved etablering af et fjernvarmeanlæg for Glud og Snaptun.


Overordnet økonomi:

OPDATERING DEN 14. FEB. 2023
Vi opfordrer til at man bruger den nye beregner på www.fjernvarme.gludby.dk da den tager udgangspunkt i i dit hus, og ikke gennemsnitspriser.

Det årlige kvadratmeterbidrag falder over tid, i takt med af anlægslånet afdrages.

Overordnede forudsætninger:

at, der modtages tilskud fra staten på kr. 20.000 pr. tilslutning
at, 347 husstande tilmelder sig (tilmeldingsprocent på minimum 78%)

Hvis priserne stiger mere end 10% efter at projektet er detailprojekteret, vil alle interesserede blive
spurgt igen for en ny accept.

Hvornår:

Fjernvarme i Glud og Snaptun kan være klar til brug/tilslutning i år 2025-2027.

Beregner:

OPDATERING DEN 14. FEB. 2023
Den nye beregner kan hentes på www.fjernvarme.gludby.dk

Beregn den anslåede gennemsnitsvarmeudgift i dit hus med den medsendte beregner (Excel).
KAN DOWNLOADES HER (Den gamle beregner)

Med venlig hilsen

Glud Borgerforening og Snaptun Lokalråd
I samarbejde med Løsning Fjernvarme og Hedensted Kommune

PS:
Denne information vil også komme ud i eboks snarest muligt.

9 Responses

  1. Henrik Bo Kristensen

    1.
    Hvis jeg afgiver “Bindende tilslutning” til fjernvarme og forudsætningen om at, der modtages tilskud fra staten på kr. 20.000 pr. tilslutning, ikke bliver indfriet, bortfalder det bindende tilsagn så?

    2.
    I skriver “Regeringen i Danmark har besluttet, at brugen af naturgas til opvarmning af private husstande
    skal udfases frem mod år 2030” Spørgsmål: Er det endelig vedtaget og hvis hvad den lov der angiver dette hedder, jeg har prøvet at søge i lovsamlingen men uden resultat. Det jeg har kunne finde er et faktaark fra Klima,-Energi og forsyningsministeriet, Mere grøn varme og udfasning af naturgas 2022, hvoraf der fremgår følgende:
    “Ambition, at der fra 2035 ikke længere skal være boliger i Danmark, der opvarmes af gasfyr, og at al gas i Danmark skal være grøn i 2030. I 2026 fremlægges mulige initiativer samt finansiering.”
    Her er der angivet 2035 som slut år for brugen af naturgas til opvarmning af private husstande, altså 5 år senere end angivet i ovenstående oplysning. For forbrugere med et nyt gasfyr er der jo stor forskel på om der er 7 eller 12 års løbetid før der lukkes endelig for gassen.

  2. Claus Etzerodt

    Så vidt jeg kan se, holder Jeres beregninger ikke. I har oplyst, at de 78,- kr., som opkræves pr. kvadratmeter bolig dækker afdrag på lånet, og denne takt falder efterhånden som lånet afdrages.

    Som jeg så forstår det, så skal de 291,- kr/MWT dække udgiften til forbrug. Det holder bare ikke. Jeg tvivler på, at nogen kan opvarme sin bolig for 5.267,-/år. (18,1 * 291) Det koster nærmest det dobbelte, hvilket vil sige, at omkring halvdelen af forbrugsomkostningerne må dækkes på anden måde. Hvilken?

    Jeg har været inde og kigge takstblade for flere fjernvarmeværker. Ingen af dem ligger tilnærmelsesvist i nærheden af Jeres estimat. Det laveste er ca. kr. 600,-/MWT og det højeste over kr. 1.000,-/MWT. Hvad er forklaringen?

    Måske er det bare mig, der ikke forstår regnestykket?

    V.h.
    Claus Etzerodt.

    • Glud Borgerforening

      Svaret fra Løsning fjernvarme er som følger, det samme kan læses på vores FAQ.
      Et hvert selskab har sin egen unikke økonomi. Der er forskel på selskabernes økonomiske strukturer og en umiddelbar sammenligning lader sig ikke gøre. Løsning Fjernvarme bekræfter de oplyser tal.

  3. Torben Jordt

    I Excel beregnings arket kan der ikke tastes ind i de blå felter, for at udregne hvad der gælder for vores hus.
    Så?

  4. Torben Jordt

    MWh har i sat til 291 kr.. Men når jeg ser hvad fjernvarme ellers koster pr. MWh så er den en del højere.
    F.eks. så har Løsning fjernvarme en pris på 656 kr./MWh (2022), og de varsler yderligere stigninger i 2023.
    Så et beløb på 291kr. virker særdeles optimistisk, og giver næppe det sande billede i nu og her varme udgifts beregningerne.
    Så hvis man f.eks. bruger Løsning fjervarmes pris til udregningen på et 130m2 hus, så bliver det et noget anderledes beløb på 22.389.-kr. (18,1 x 656 = 11.874 + 10.140.- + 375,-) i stedet for 15.782.-kr.

  5. Torben Jordt

    Jeg mener at Løsning fjernvarme bør forklare hvorfor de mener at kWh prisen kan udregnes/gættes til at være på 291 kr. Hvilket ogå er meget lig det de har opgivet for Juelsminde fjernvarme (387,50 – sat ca. 100 kr.over produktionsprisen).
    For det virker jo paradoksalt at de afkræver et noget højere beløb (656 kr. kWh før 2023 stigninger) for deres egen produktion i Løsning fjernvarme, og samtidig mener at de nye fjernvarmerværker ( Glud- Snaptun og Juelsminde) kan producere varmen til en så meget lavere pris?

Skriv et svar til Torben Jordt Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.