DISCLAIMER
Glud Borgerforening og Snaptun Lokalråd tager ikke parti i at være for eller i mod fjernvarme.
Vi videreformidler i bund og grund blot det scenarie som Kommune og Løsning Fjernvarme er kommet med.

Herunder vil du kunne svar på de mest ofte stillede spørgsmål.
Skulle du ligge inde med yderligere spørgsmål, så er du velkommen til at sende dem til
indhold@gludby.dk så vil vi tage dem med videre til Løsning Fjernvarme.

Hvad koster det at tilmelde sig og hvad dækker dette over?
Prisen for tilmelding inden den 5. marts 2023 er en engangsinvestering på kr. 70.000,-
De 70.000 dækker stikledning ind til dit hus, op- og nedlægning af fliser mv. og en kasse på ydermuren.
Udgifter på indersiden dækker du selv, eller alternativt tilmelder man sig “fjernvarme+”
Dertil kommer forbrug, m2-pris og abonnement som beskrevet herunder.

Hvornår skal de 70.000 betales?
Byen inddeles i etaper, når etapen påbegyndes opkræves der.

Hvad er “fjernvarme+” og hvad koster det?
Fjernvarme+ er en ekstra service som man frivilligt kan tilkøbe til kr. 2.700 årligt eller 225,- om måneden.
Dette betyder at Løsning fjernvarme også installerer, servicerer og ejer installationen på indersiden af din ydermur.

Priseksempel på årlig udgift i alt ved et standardhus på 130m2 uden fjernvarme+:
130m2 x 78 =                           10.140,- (kvadratmeterbidrag)
18,1 MWh x 291 =                      5.267,- (varmeforbrug)
Målerabonnement =                375,-
I alt                                           15.782,-

Hvad er kvadratmeterprisen?
Forsimplet forklaret, dækker dette over fjernvarmeselskabets faste omkostninger.
Denne udgift vil løbende falde eftersom gælden afskrives.
De 78,- kr. for Glud/Snaptun er udregnet på hvordan vores huse er fordelt, jordbundsforhold mv. og stikledningen mellem Glud og Snaptun.
Herunder kan du se hvordan den løbende vil falde i takt med gælden på hele anlægget i byen nedskrives.

Kan det passe at MWh prisen er kr. 291,- når den er meget højere el. lavere på andre fjernvarmeværker?
Ja – Et hvert selskab har sin egen unikke økonomi. Der er forskel på selskabernes økonomiske strukturer og en umiddelbar sammenligning lader sig ikke gøre. Løsning Fjernvarme bekræfter de oplyser tal.

Kan jeg selv udregne prisen på fjernvarme til mit specifikke hus?
Ja du kan bruge denne BEREGNER. (Den gamle – Skal downloades)

NYT!
Vi har udarbejdet en ny beregner hvor den måler mere præcis på dit specifikke nuværende gasforbrug.
Den kan downloades her.

Hvor mange kubikmeter (Nm3) bruger jeg?
Dette kan du se på din gasregning fra gasleverandør eller hos EVIDA som ejer gas-rørene.
Et normalt nyere parcelhus bruger mellem 800 – 1.500 Nm3 (Normal-kubikmeter)

Hvad koster en luft til vand varmepumpe som alternativ?
Med forbehold for prisændringer så vil en varmepumpeløsning løbe op i mellem 100-150.000 kroner.

Dernæst må man forvente følgende:
– kortere levetid på eget udstyr og derved hurtigere geninvestering i nyt udstyr.
– En stor “ude-del” ved husmuren.
– Støjgener
– Evt. problemer med strømforholdene i området hvis alle køber egen varmepumpe og El bil.

Hvor lang er løbetiden på anlægslånet på de 52 mio. kr.?
Forventet er 30 år.

Hvornår lukkes der for gassen?
Et bredt flertal i Folketinget er enige om, at der fra 2035 ikke er boliger, der opvarmes med gas i Danmark.
Se aftalen her fra 25. juni 2022 på Klima- og Energiministeriets hjemmeside:
https://kefm.dk/aktuelt/nyheder/2022/jun/aftale-om-et-mere-groent-og-sikkert-danmark-

Hvad koster det af blive koblet af gassen?
Det har tidligere været en pulje man kunne søge, så denne udgift blev betalt.
Man ved ikke om denne kommer igen, men ellers er udgiften på nuværende tidspunkt på omkring kr. 8.000,-

Hvorfor skal erhverv, industri, store boligforeninger etc. beregnes særskilt?
Dette kan blandt andet skyldes at store uopvarmede lagerhaller ikke skal tælles med.

Skal der graves rør ned helt fra Løsning?
Nej – Løsning fjernvarme tager sig udelukkende af den daglige administration og etableringen af anlægget.
Anlægget vil blive anlagt et endnu ukendt sted omkring Glud/Snaptun.

Vi kan drage nytte af nogle stordrift fordele ved indkøb af rør, enheder og administration til servicering og opkrævning mv.

Hvad er varmekilden til Glud/Snaptun fjernvarme?
I starten er varmekilden en fælles luft til vand varmepumpe og en el-kedel.
Men en af fordelene ved fjernvarme er at denne varmekilde kan udskiftes,
og derved ramme alle forbrugerne på fjernvarmen.
Der vil også blive kigget på evt. restvarme fra evt. industri.

Systemet vil i øvrigt kunne lagre varme i en tank om natten, når strømmen f.eks. er billigere.

Giver fjernvarmen både varme i huset og varmt vand i badet?
Ja – Vandet fra fjernvarmen løben igennem en “unit” ude hos dig,
og kan derved både opvarme brugsvand og dit centralvarmeanlæg.

Laver Løsning Fjernvarme lignende løsninger andre steder?
Ja – de undersøger også mulighederne i følende byer:
– Juelsminde
– Øster-Snede og Kragelund
– Lindved

Hvordan bliver konstellationen med Løsning Fjernvarme A.m.p.a.?
Dette er et punkt som der drøftes i bestyrelsen hos Løsning Fjernvarme, hvordan der kommer repræsentanter fra hvert område ind i bestyrelsen.

Hvilket områder vil Glud/Snaptun fjernvarme dække?
Denne grænse kendes ikke 100% endnu, da det afhænger af antal tilslutninger.
Løsning fjernvarme har dog udgivet dette konservative område.

Hvad er tidsplanen?
Om 3 år kan de første være koblet på netværket..
Hvis der er nok som tilmelder sig inden den 5. marts 2023, så er den umiddelbare tidsplan som følger:

  1. 2023 starter med bindende tilmeldinger.
  2. 2023 myndighedsbehandlinger / godkendelse af hele projektet
  3. 2024 udbud og projektering.
  4. 2025 etablering af produktionsanlæg
  5. 2025-2027 Etablering af ledningsnet og tilkobling

Kan jeg se materialet som Løsning Fjernvarme præsenterede på Borgermødet den 25. jan. 2023?
Ja – www.fjernvarme.gludby.dk

Skal alt asfalt nu graves op og leveres i ruiner?
Løsning Fjernvarme afleverer haver, fliser og asfalt genetableret.

Hvor tilmelder jeg mig?
Det kan du gøre på Løsning Fjernvarmes hjemmeside eller følg linket på www.fjernvarme.gludby.dk

Løsning Fjernvarme: https://www.losningfjernvarme.dk/overvejer-du-fjernvarme/glud-snaptun/glud-snaptun-tilmelding-til-fjernvarme/