Børnehaven i Skjold afholder OL

Idrætsbørnehaven Skjold afholder OL og åbent hus på fredag den 26. august kl. 16.00 – 19.00.

Hvem inviteres? Alle i Idrætsbørnehaven Skjold (børn, søskende og forældre) er inviteret. Da vi gerne vil udbrede kendskabet til Idrætsbørnehaven Skjold, så afholdes sensommerfesten også som Åbent Hus dvs. at andre interesserede er velkommen til at være med fx jeres naboer, kommende børn, tilflyttere mv. Kender I nogen, så fortæl dem endelig om vores sensommerfest og inviter dem til at komme. Der vil være mulighed for at se Idrætsbørnehaven og tale med personalet om idrætspædagogikken og hverdagen i huset. Derudover kan børnene prøve alle vores aktiviteter.

Hvad skal vi spise? Der er Fællesspisning kl. 17.15, og vi serverer OL-gryde og saftevand.

Hvad skal vi lave? Om formiddagen har vi afholdt børne-OL med forskellige discipliner udenfor. Disse aktiviteter sættes i gang igen – både for små som store. Der er bl.a. hoppeborg i skolegården, motorikbane i haven og gymnastiksalen, længdespring i sandkassen og kuglestød på sportspladsen.

Vi glæder os til at se jer.

Mvh Line Hvidberg
Daglig leder, Idrætsbørnehaven Skjold

ungmor_ol1

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.