På den ekstraordinære generalforsamling i torsdags blev det besluttet at processen med at bygge nyt vandværk i Snaptun kan gå i gang.
Der var mødt omkring 30 personer op til mødet og stort set alle stemte for, at der bygges nyt.
Alternativt ville der skulle investeres i mange renoveringer de kommende år,
hvortil det blev beskrevet at bygge nyt ofte endte op med at koste det samme.
Et nyt vandværk regnes med at kunne køre stort set vedligeholdelsesfrit i 25 år.
Meget vand i Glud og Bisholt kommer i øjeblikket fra Skjold vandværk,
hvilket belaster den unødigt, og det vil et nyt vandværk kunne ændre på.
Indtil videre er der kun skitser og forslag til hvordan det kommende vandværk skal se ud,
men placeringen regnes med at blive cirka som på kortet herunder.
Et nyt vandværk regnes med at kunne stå færdigt i marts 2018.
Skriv et svar